Unge vanvidsbilister eller…?
-af Mogens Rude, d. 18. November - 2009 12:12

Unge kører vanvittigt. De er egoistiske, aggressive og hensynsløse i trafikken. I hvert fald hvis man skal tro danske mediers kæphest lige nu: vanvidsbilisten. MYBODY har talt med to af Danmarks førende trafikforskere, der prikker hul på myten om unge fartgale, kamikaze-bilister.

”Der er langt fra fortællingen om unge vanvidsbilister, til hvordan de unge kører i al almindelighed,” understreger trafikforsker Anette Jerup Jørgensen fra Aalborg Universitet. Det bygger hun på de svar, hun fik i forbindelse med udarbejdelsen af sin seneste undersøgelse om bilisters adfærd bag rattet*. Hun oplevede, hvor svært det var at få helt almindelige unge bilister til at deltage, især da undersøgelsen også inkluderede kameraobservationer og interviews i bilen.
”Mange unge forklarede, at de var mere urutinerede og usikre end andre bilister, fordi de var nye bilister. De var bange for, hvordan det de sagde og gjorde kunne blive brugt negativt i medierne. De var bange for at deltage i den hetz, der er mod unge i trafikken. Bange for at blive indhyllet i fortællingen om de unge, aggressive mennesker,” siger trafikforskeren og mener, at de er opskræmte af den udbredte fokus på unge bilister i medierne.
”Lige så snart man taler om ulykker, så er det de unge mænd, som bliver skældt ud. Det er dem, som er de hensynsløse, egoistiske og ikke forholder sig til andre på vejen,” siger hun.
Anette Jerup Jørgensens undersøgelse og omstændighederne om den prikker imidlertid til mediernes myte om de unge, aggressive vanvidsbilister.
”At der er en øget risiko for, at unge ender i et uheld, er jo ikke nødvendigvis, fordi de er aggressive og hensynsløse. Det skyldes ofte manglende rutine og erfaring. De kommer til at læse trafikken forkert i nogle situationer, og så har de svært ved at håndtere det, hvis der sker noget uforudset. Der mangler de erfaringen og nogle kreative måde at løse situationen på. Og så er det, at det i højere end andre bilister ender galt for nogle unge,” lyder det fra forskeren.

Vanvidsbilisme
Før i tiden hed det fartbølle eller motorbølle, men med moderne sans for dramatik har medierne skabt et nyt begreb ”vanvidsbilisme”. Som trafiksociologen Anette Jerup Jørgensen påpeger, så er der måske ikke så meget nyt i det populære begreb ”vanvidsbilisme”.
”Jeg har tidligere arbejdet med moralen i bil-kulturen, hvor jeg var ind og søge på avisartikler gennem tiden, og helt siden 1960’erne har man talt om, at folk da også blev mere og mere egoistiske og hensynsløse. Det kan godt være, ”vanvidsbilist-begrebet” er en nyere konstruktion, men ideen om, at nogen er de slemme i trafikken, den er gammel,” siger forskeren og tilføjer, at hun ikke kan sige, om eller hvordan trafikadfærden har ændret sig, da der ikke er forsket ret meget i området.
Selv begrebet ”vanvidsbilisme” kan trafikforskeren ikke bruge til ret meget, ja, det kan være direkte misvisende.
”Det er en måde, som medierne forsøger at sige, at der er nogen, som er de slemme i trafikken. Men det mine undersøgelser viser, det er, at den måde vi agerer på i trafikken er meget mere bestemt af situationerne. Det er ikke sådan, der er nogen, som altid kører for stærkt. Ved at sige ”vanvidsbilist”, så siger man, at der er nogen bilister, der altid er de hensynsløse, mens andre kører ordentligt. I den forbindelse så er begrebet uhensigtsmæssigt,” mener Anette Jerup Jørgensen og bakkes op af hendes forskerkollega, Mette Møller, fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
”Vanvidsbilisme er et meget emotionelt begreb. Det rammer følelsen af, at det er for groft, det er for meget, og nu må vi gøre noget. For en trafiksikkerhedsforsker er det ikke noget godt begreb, og man kan ikke rigtig bruge det. Dels er det ikke særligt veldefineret, dels siger mit kendskab til unges kørsel, at det er nogle andre ting end det at køre sikkert, der gør, at unge kører, som de gør. Men om unge ligefrem er vanvittige?” spørger Mette Møller retorisk.
Men kan forskeren svare på sit eget spørgsmål? Er de unge bilister blevet mere vanvittige i trafikken?
”Jeg vil sige det sådan: jeg har ingen grund til at tro, at de er blevet mere vanvittige i trafikken. For mig at se er målet at opnå så høj trafiksikkerhed som mulig. Og jeg kunne godt tvivle lidt på, at et begreb som ”vanvidsbilisme” er særligt godt i den sammenhæng. Dels udstiller det nogen på en meget kedelig måde, dels så siger det ikke noget om, hvad problemet egentlig er,” siger Mette Møller og sætter fingeren på et centralt aspekt, at der ikke er opgørelser over årsagen til uheld. Var det måske træthed, manglende koncentration, stoffer og alkohol eller skulle vennerne imponeres i bilen?

Vis gode hensigter
Trafikforskerne giver forsigtige bud på, hvorfor diskussionen om vanvidsbilisterne vinder frem.
”Noget af det, der skaber denne diskussion om vanvidsbilisten, er nok, at vi ikke kan tale sammen, når vi sidder i vores biler. Vi kan ikke altid se, hvad der var den andens hensigt i situationen. Hvis den andre forstår situationen anderledes, end vi selv gør, så kan vi nemt komme til at opfatte den anden som hensynsløs. Men det var ikke nødvendigvis den andens hensigt,” siger trafikforskeren fra Aalborg Universitet og fortsætter:
”Når vi nu ikke kan tale sammen, er det supervigtigt, at vi kommunikerer gennem vores bil, for eksempel at sørge for at bruge sine blinklys og vise tegn, sørge for at få øjenkontakt i situationer, hvor man skal finde ud af, hvordan andre handler, så man kan koordinere med hinanden. Man kan gøre meget med sin krop. Bruge sine arme til at vinke frem med eller give et vink til tak. Mange af de non-verbale måder at tale sammen på eksisterer jo allerede i bil-kulturen,” siger Anette Jerup Jørgensen.
”Jeg tror ikke, at der er bilister, der kører dårligt hele tiden eller kører for at skade sig selv eller andre med vilje. Det er typisk et øjeblik, hvor man lader sig rive med af situationen. Man sidder måske i en stor bil og skal lige se, hvad den kan,” siger Mette Møller.
”Derfor har man også i nogle lande forskellige restriktioner for, hvem unge må køre med, når de er nye bilister eller de er indenfor en bestemt aldersgruppe. Man må måske ikke køre om aftenen, man må ikke køre med kammerater, man må ikke drikke alkohol og så videre. Nogle gange kalder man det for trinvist kørekort. Efterhånden som man har haft kortet i længere tid, ophæves flere restriktioner på kortet. Denne type kørekort har man for eksempel på New Zealand,” siger trafikforskeren fra DTU og forklarer, at new zealænderne kan måle en positiv virkning af det trinvise kørekort.


* Trafiksociolog Anette Jerup Jørgensen offentliggjorde sin undersøgelse på konferencen ”Trafikdage 2009” i Aalborg i august ’09 under titlen ”Bilisters handlinger – mellem retsnorm og praksis”. Hun har kigget på, hvordan bilister forholder sig til regler bag rattet, og hvordan de forstår situationer i trafikken, som har betydning for, hvad de rent faktisk gør. Hun inddæmmer bilisterne i fire typer – fire flokdyr – pingvinen, æslet, gnuen og geparden. Du kan læse en kortere introduktion til Jerup Jørgensens undersøgelse i Rasmus Thirup Becks artikel ”Vi er som vilde dyr i trafikken” i Politiken - http://politiken.dk/tjek/bilerogmc/article772415.ece

Tilbage til artikeloversigten   Debater denne artikel