Når piger får abort
-af 1250, d. 29. January - 2010 12:41

Mange piger oplever på et tidspunkt, at deres menstruation udebliver, eller måske at et kondom går i stykker, mens de har sex. Det er vanskeligt ikke at komme til at tænke på, om man er gravid, og hvad der så skal ske – også selvom det viser sig, at det var ”falsk alarm”. Men hvad sker der, når en ung pige bliver gravid og beslutter sig for at få en abort? MYBODY tog på gynækologisk afdeling på Aalborg Sygehus for at svare på spørgsmålet.

Kun gode grunde til abort
”Der er ikke noget specielt i at få en abort. Det er som et brækket ben eller en kønsvorte. Vi ikke forudindtagede. Vi er professionelle, og vi dømmer ikke. Alle, der kommer her, har en gyldig grund,” fortæller afdelingssygeplejerske Hanne Qvist på gynækologisk afdeling på Aalborg Sygehus. Hun nævner grunde som fx uddannelse, økonomi og familieforhold og understreger, at de på gynækologisk afdeling ikke har set abort brugt som prævention.

Pigen skal have tryghed
De fleste er trykkede af situationen, derfor handler det for Hanne Qvist og hendes kolleger om at skabe tryghed hos pigerne. ”Pigerne reagerer forskelligt på at skulle have en abort. Mange af pigerne er kede af det. Nogle føler skam, og nogen har brug for at tale med andre om det,” siger hun og tilføjer, at hvis pigerne har behov for at snakke, så har sygeplejerskerne tid og rum til at tale med dem stille og roligt.

På gynækologisk afdeling forsøger de at skabe så trygge omgivelser for pigerne som muligt. Hun fortæller, at de altid er to – en læge og en sygeplejerske – til at høre, hvad pigen siger. Det er for at sikre, at pigen ikke bliver misforstået og forstår situationen omkring aborten.

Alle sygeplejerskerne på gynækologisk afdeling er kvinder, og det kan ubevidst give pigerne en tryghedsfølelse. Desuden følger den samme sygeplejerske pigen gennem hele forløbet ved den medicinske abort. ”Pigerne er glade for det. Nogle siger det til os, andre kan man mærke det på,” siger hun. Men inden pigen overhovedet er nået til gynækologisk afdeling, har hun først fået råd og vejledning om abort hos sin egen læge.

Lægen skal informere pigen
Den gravid piges egen læge skal informere og vejlede pigen om de muligheder, som der findes. Måske vil pigen slet ikke have en abort og i stedet beholde barnet? Eller bortadoptere det? Måske vil hun have en abort, men ved ikke om det skal være en kirurgisk eller medicinsk abort? Eller hvilke risici det kan have? Eller hvilken hjælp hun kan få? Alle disse spørgsmål skal pigen afklare sammen med sin egen læge. Hvis en pige under 18 år gerne vil have en abort, kræver det også en underskrift fra en af forældrene eller en værge. Hanne Qvist møder også piger på 15 og 16 år på afdelingen.

Kirurgisk abort
Beslutningen om abort er truffet hos pigens egen læge, når hun første gang møder op på hospitalet. Og pigen har besluttet, hvilken af de to abortmetoder hun vil have: den kirurgiske eller den medicinske.

Ved den kirurgiske abort kommer pigen efter en henvisning fra sin læge til forundersøgelse på hospitalet. Forundersøgelsen foregår inden for de 12 uger, som loven fastsætter som grænsen for abort (i sjældne tilfælde hvor pigen ønsker abort efter 12 uger, skal hun søge tilladelse). Gynækologisk afdeling finder en tid, så pigen kan komme til en undersøgelse, som tager en halv time. Tre dage efter skal pigen møde op fastende på hospitalets sengeafdeling. Hun bliver bedøvet, får en udskrabning, der varer ca. 5 minutter, og når hun vågner fra bedøvelsen, kan hun komme hjem samme dag.

De piger, som vælger den kirurgiske abort, har mulighed for at fortryde aborten. ”Nogle fortryder efter forundersøgelsen, fordi de ikke er afklarede. Lægen kan fx skrive, at patienten er i tvivl, når hun ugen efter kommer på hospitalet,” påpeger sygeplejersken. Og ved den kirurgisk abort kan pigen fortryde lige indtil selve indgrebet.

Medicinsk abort
Pigen kan kun få medicinsk abort, hvis hun ikke er gået over 9 uger. Efter de 9 uger er der for mange, som ikke kan udstøde fostret. Behandlingen med medicin begynder allerede i forundersøgelsen, hvor pigen får tabletter med antihormon, så fostret ikke kan vokse mere. Det betyder, at der ikke er nogen fortrydelse.

Denne dag bestemmer man sig.

”To dag efter forundersøgelsen kommer man igen tilbage til gynækologisk afdeling, hvor den egentlige abort foregår. Det tager fem til seks timer, så kan pigen forlade hospitalet. Pigen får en stikpille i skeden, som får livmoderhalsen til at udvide sig. Det kan give smerter, når det sker, derfor giver vi noget smertestillende. De fleste bløder her på hospitalet og udstøder fostret,” forklarer sygeplejersken.

14 dage efter den medicinske abort skal pigen igen møde til kontrol. Her skal pigens produktion af graviditetshormon være faldet, og hun skal være holdt op med at bløde inden ti dage.

Den medicinske abort er ikke mere sikker end den kirurgiske abort og omvendt. Hanne Qvist fortæller, at der i få tilfælde kan være komplikationer.

Snak om aborten
En god måde at bearbejde ens abort på er ved at tale om den med en god veninde, kæreste eller med sin mor. ”Et socialt netværk er meget vigtigt for at kunne bearbejde en abort. Når pigerne kommer ind, har de ofte kæresten, veninden eller deres mor med. De unge kommer sjældent alene,” siger hun.

Nogle få piger er trykkede, når de forlader hospitalet, fordi de fx har valgt barnet fra pga. uddannelse, men egentlig ville de gerne have haft barnet. Hanne Qvist mener i den forbindelse, at det er vigtigt ikke at overdramatisere abort.

”Jeg tror, det er vigtigt at tale med pigerne om, at den beslutning, de har truffet, er den rigtige, sådan som deres liv er her og nu - så de kan komme videre,” mener Hanne Qvist.

Tilbage til artikeloversigten   Debater denne artikel